mandag den 26. januar 2015

Kontaktteorien


1      Hvad siger Allports kontaktteori?


      Teorien siger at, jo mindre kontakt en majoritetsgruppe har med en etnisk minoritetsgruppe, jo mere forstærkes fordomme og intolerance i forhold til gruppen, fordi fantasien får frit spil, og man ofte kun har sine informationer om de andre fra medierne.



















Hvilke 3 betingelser skal være opfyldt, før fordomme mellem grupper mindskes? Sammenlign med fase 3 i Sherifs eksperiment.

  1. Det skal være et møde mellem mennesker med samme sociale status. F.eks. ufaglærte danskere med ufaglærte indvandrere 
  2. Det skal være et møde, hvor man skal samarbejde om et fælles mål. 
  3. Møderne skal finde sted inden for institutionelle rammer(f.eks. skole, arbejdsplads, børnehaver, fodboldklub, formelt sted), hvor man har aftalt, hvordan grupperne skal fungere sammen og omgås hinanden, og hvor man på forhånd har forbudt al fordomsfuld og diskriminerende adfærd. 


Sammenligning med ovenstående betingelser i Robbers Cave forsøget.


  1. 22 drenge i alderen 11 år
  2. I slutningen af forsøget skulle de to drengegrupper samarbejde om en række opgaver. Efter den sidste opgave ophørte fjendtligheden mellem de to grupper.
  3. Forsøget blev afholdt i en nationalpark kaldt Robbers Cave. 










onsdag den 21. januar 2015

Islam


Victor Kristensen oplevede konformitet, da han til fodboldtræning mødte en gruppe unge fra moskeen. Han oplevede positive sanktioner fra dem ved at blive tilhænger af deres gruppe, og han tilrettelagde sig gruppens normer og værdier ved at komme i den samme moske som dem. Victor oplevede, hvordan gruppens tro gav dem en identitet og den sikkerhed, som Victor savnede, på den måde skete der gruppepolarisering, da Victor tilpassede sine holdninger til gruppens, for at blive en del af sammenholdet, på samme måde skete der er en deindividualisering af Victor, da han pga. gruppen mistede sin identitet og gik fra at være en parcelhus dreng med almindelige teenageproblemer til at være medlem af Islamisk stat og deltage i en selvmordsbombning. 

Da Victor bliver ældre, vælger han efterfølgende at blive medlem af den irakiske hær, hvor han deltager i en selvmordsbombning og drab på civile.

Hans nye gruppe og interesse for islam medførte en kollektiv adfærd/flokmentalitet, hvor de handlede ud fra gruppens interesse, og ikke hvad de nødvendigvis ville have gjort som enkelperson uden sin gruppe
http://www.b.dk/nationalt/her-er-de-hellige-krigere-fra-danmark



HA & Saturdarah

HA & Saturdarah

 HA og Saturdarah sluttede d. 2/3-2014 fred, efter flere måneders kamp. Der havde været flere voldelige episoder, som hver gang havde ført til blodige sager.
  D. 23/2-2014, inden de besluttede sig for, at slutte fred (for en periode), var der en alvorlig kamp imellem de to bander. Der blev uddelt knivstik, kølleslag og en del affyret skud.
 Grunden til de slutter fred er, at der er for meget på spil. Kampen vil ikke være fair, da Saturdarah er nye i Danmark, og ikke har tilpasset sig endnu!

I eksemplet indgår gruppepolarisering og flokmentalitet.

Gruppepolarisering: Konformitet = gruppepres
 Da alle i en rocker-gruppe er enige, grundet bande-lederen, findes typisk gruppepolarisering i bander.

Flokmentalitet: Kriminel bande, som igen lytter efter lederen og derfor bliver grebet af stemningen om miljøet.

mandag den 19. januar 2015

Romaer


Mange har fordomme over for andre racer end deres egen i denne verden.
Senest er det kommet frem at endnu en roma, ikke er blevet accepteret i det danske samfund.
Men det er ikke kun i Danmark at dette sker.

I 2013 var der i Grækenland en sag, hvor et forældrepar ikke mentes at være forældre til et barn på 5-6 år fordi hun var lyshåret. Det var en stor sag om pigen Maria, som var blevet efterladt hos en familie, hvor den biologiske moder havde arbejdet. Det par som passede Maria blev sat i fængsel, imens det blev undersøgt hvilken tilknytning de havde til pigen, for myndighederne og de øvrige borgere mente ikke, at de kunne være pigens biologiske forældre.

I dette tilfælde er der tale om gruppetænkning, hvor personer der bliver involveret og hører om historierne hurtigt bliver enige om f.eks. at her er der noget galt. De får også en flokmentalitet, hvor nogle personer måske udviklede et had, når de var sammen med de øvrige flokmedlemmer. Et had som de ikke ville have hvis de havde været alene. Både vi danskere og mange andre landes befolkning er gode til at have en mening om de personer der stammer andre steder fra. Romaer og andre bliver nedgjort af mange, som om de ikke er en del af samfundet, og kun duer til at blive ”trådt på”, hvilket kaldes dehumanisering.

Pigebander

I de seneste 10 år, er antallet af episoder hvor piger er indblandet voldeligt 10 doblet. I 2008 blev der afsagt 356 domme.

En 14 årig pige fra Amager, troede hun skulle mødes med sine 3 veninder, men blev narret og mødte i stedet for en pigebande. De startede med at give pigen lussinger, og udviklede sig derfra til afbrænding af hår, brændmærker i panden og adskillige knytnæveslag. Pigen der hovedsagligt stod bag, gav denne grund for overfaldet: "Hun skulle straffes, fordi hun havde fået en piercing der lignede hendes. Og hun havde glemt at aflevere et par lånte bukser. Offeret skulle også havde lagt an på hendes kæreste". 

Pigerne benytter sig af imitation, de henter inspiration til deres overfald fra medierne og drenge. Pigerne ønsker anerkendelse fra de andre i gruppen og deres holdninger om vold bliver forstærket af fællesskabet, da de også frygter at blive udstødt af gruppen. Dette kalder man gruppepolarisering. Pigerne mister deres samvittighed og dømmekraft, mener Michael Hviid Jacobsen. Gruppen har andre normer end resten af samfundet og de er modtagelige overfor gruppedynamik. De gør ting, som de normalt ikke ville gøre. Dette kaldes flokmentalitet. Pigerne når frem til en fælles beslutning om at være voldelige, uden at have evalueret beslutningen. Dette kaldes gruppetænkning. Ann-Karina Henriksen kalder det gadelogik.

Sociolog Cecilie K. Moesby-Johansen fandt ud af, at den hårde attitude og voldelige adfærd var et forsøg på, at kompensere manglende evner i skolen og dårlige forhold derhjemme. De forsøger at vinde respekt og status.  

PSG Handball - Saint Raphaël Handball








I den franske håndbold liga, er der to stor klubber, nemlig Paris Saint-Germain og Saint Raphael. Blandt disse to håndbold hold foregår konformitet, der er en gruppe der holder med det ene hold og en anden gruppe der holder med det andet hold.  I Både Paris Saint-Germain og Saint Raphael, spiller der en dansker pr. Hold. I Paris spiller Mikkel Hansen, og i Saint Raphael spiller Morten Olsen. Derved bliver der også opbygget fordomme fra danskernes side, om de to franske klubber, fordi folk kender de to spillere. Som det altid er i sportsgrene, er der altid konformitet, da de tilhængere der tilhøre de forskellige hold, vil påvirke andre til at vælge deres hold, det er klart man ikke vil påvirke folk fra det andet hold, da det næsten er en umulighed at overtale folk til, men folk udefra, som er nye i håndboldverdenen, er som regel lettere at påvirke.